1500                           1600                           1700                           1800                           1900                           2000                                           

hans forældre

Opdateret  16.04.20

Lars Nielsen (482) 1746 - 1812

Lars Nielsen (482), kaldet "den yngre", blev født i 1746 på Gl. Ellebækgård på Helnæs.
I 1766 gifter han sig med
Else Jensdatter (834), født 1742 på Nygård, ligeledes på Helnæs, datter af Jens Dideriksen og Maren Esbensdatter. Hendes brudekiste, som du kan se på billedet herunder, har inskriptionen EJD 1766.
Lars Nielsen overtog i 1771 fæstet på Gl. Ellebækgård efter sin far.
De får et barn:
Anna Larsdatter (835), født 1775, død 1833, gift med Peder Simonsen (13411)

I 1776 dør Else, og Lars
gifter sig året efter med
Anna Larsdatter (836), født 1755, datter af Lars Nielsen (751) på Bøgeskovgård (Heraf vel Lars' tilnavn "den yngre") og Karen Olesdatter (20561)

Med Anna får Lars yderligere 7 børn, hvoraf de fire dør, inden de bli'r voksne.

Lars dør 2. oktober 1812.

Tilbage til forsiden

De to slægter

Specielt om
Slægten fra Thy,
Hanherred og
Vendsyssel

Hvis du har rettelser, tilføjelser eller andet, vil jeg blive glad for at høre fra dig. Skriv til mig
her

   Fr. 6.

25. juli 1800: Et søslag bryder ud, da fire britiske krigsskibe forsøger at undersøge en dansk konvoj.
December 1800: Danmark fornyer neutralitetsforbundet af 1780. Dette bliver betragtet som en fjendtlig handling af England.
Marts 1801:
De dansk-vestindiske øer og senere kolonierne i Indien besættes af England.
2. april 1801:
Et dansk-engelsk søslag udkæmpes udenfor København. Det bliver kendt som Slaget på Reden, eller the Battle of Copenhagen på engelsk.
Oktober 1801: Der sluttes fred med England
August 1807: For at hindre Frankrig i at overtage den danske flåde, kræver England den udleveret. Dette afslås og engelske tropper landsættes på Sjælland.
2. september 1807: Englænderne indleder bombardementet af København.
7. september 1807: København overgiver sig efter store ødelæggelser og mange dræbte og sårede.
21. oktober 1807: Som en del af overgivelsesbetingelserne bliver det meste af den danske flåde overgivet til England. I alt 79 skibe.
4. november 1807: England erklærer Danmark krig efter at Danmark har indgået en alliance med Frankrig
1808: Danmark erklærer Sverige krig efter russisk pres. En spansk-fransk hær på 20.000 mand ankommer til Danmark for at gøre landgang i Skåne sammen med den danske hær. Sverige angriber Norge, men bliver slået tilbage.
24. marts 1808 - det sidste danske linieskib Prins Christian Frederik bliver nedkæmpet af engelske skibe i kampen ved Sjællands Odde.
10. december 1809: Danmark og Sverige underskriver en fredstraktat i Jönkøbing.
1811: En dansk styrke går i land på Anholt, men bliver drevet tilbage af englænderne med store tab.

Selvom Lars Nielsen "den yngre" ikke oplevede det (han døde jo i 1812), ta'r vi lige 1814 med her for at få afsluttet Englandskrigene:

14. januar 1814: En fredstraktat underskrives med England og Sverige i
Kiel. Norge afståes til Sverige.

Lars Nielsen lever under
3 konger:
Frederik 5. indtil 1766,
Christian 7. 1766 til 1808 og Frederik 6. til sin død i 1812

Fra Københavns bombardement i 1807. Vor Frue Kirke

(Her en historie fra Englandskrigene på Fyn)

Gå til næste side