1500                           1600                           1700                           1800                           1900                           2000                                           

hans forældre

Opdateret  16.01.18

Morten Andersen Broe 1666 - 1738

Morten Andersen Broe blev født i 1666 i Klitmøller. Han bli'r skudepartejer. Han ejede bl.a. en trediedel af sandskuden "Tålmodigheden" i begyndelsen af 1700-tallet.
Den 2. juni 1695 bli'r han forlovet med Boel Christensdatter Kaasgaard, født i 1663. De gifter sig 29. september samme år i Vester Vandet kirke.

De får 5 børn:
Ane Mortensdatter Broe, født 1696.
Ellen Mortensdatter Broe, født 1697, død 1778, gift med Christen Andersen.
Christenze Mortensdatter Broe, født 1700, død 1732, gift med Anders Nielsen Poulsen, skudepart -
ejer.
Anders Mortensen Broe,  født 1703, død 1776, gift med Mette Michelsdatter.
Christen Mortensen Broe, født 1707, død 1777, gift med Kirsten Christensdatter Frost.

A
o 1734 d. 23 Februarij klochen 5 om Aftenen døde Boel Christensdatter Kaasgaard, Morten Broes hustrue udi sit alders 70 Aar 19 Uger og 3 dage, begraven d. 1 Aprilij (Må vel være 1. marts !!)
1738 Imellem d. 21 og 22 Novemb
r om natten Klochen 12 døde Morten Anderssøn Broe ved Klitmøller i sin alder 72 Aar, 3 ugger og nogle dage, begraven d. 28 dito.

Tilbage til forsiden

De to slægter

Specielt om
Slægten fra Thy,
Hanherred og
Vendsyssel

Skudefarten mellem Danmark og Norge var baseret på en udveksling af varer, hvor de to områder kompletterede hinanden : Norge kunne ikke producere tilstrækkeligt med korn til sin befolkning, og Danmark manglede tømmer og jern, som Norge var rigeligt forsynet med. Herudover blev der fra dansk side eksporteret flæsk, smør og andre fødevarer samt i en periode hjemmefabrikerede tekstiler, mens der fra Norge bl.a. blev importeret kakkelovne, tran, slibesten og sågar heste.
Handelssamkvemmet tværs over Skagerak stammer muligvis helt tilbage fra oldtiden, men først fra omkring 1600 optræder det i skriftlige kilder.
Handelen foregik mellem havne og ladepladser i Sydnorge, f.eks. Kristianssand og Arendal, og handelspladser på den nordjyske Vesterhavskyst i Thy og Vendsyssel. Her fandtes ingen havne før midten af 1800-tallet, og skibene måtte lande på den åbne sandstrand. Sandskuderne, som de kaldtes, måtte derfor nødvendigvis være ret små, og konstruktionen skulle opfylde visse krav om elasticitet, ret flad bund m.m. Om vinteren blev skibene halet op mellem klitterne, og om foråret blev de igen sat ud.
Skudehandelens omfang skyldtes bl.a. mangelen på havne ved Vestkysten, og det faktum, at Limfjorden i denne tid var lukket mod vest. På 8 timer kunne man sejle de 110 km. fra Thy til Sydnorge, mens det tog langt længere tid at sejle østud gennem Limfjorden, der flere steder var vanskelig at besejle. Den farligste del af rejsen var landingen på den åbne sandstrand. En del af lasten måtte lastes og losses med en skibningsbåd, mens skuden lå i søen. Var lasten f.eks. træplanker, kunne man blive nødt til at kaste den i vandet og lade bølgerne skylle den op på stranden, hvorefter man måtte ud og samle det hele sammen igen.
Som noget ganske særligt blev skudehandelen drevet af folk udenfor købstæderne, som ellers havde monopol på handel i området, og der var mange stridigheder mellem Thisteds købmænd og skudeskipperne ved kysten om retten til den lukrative handel på Norge.

Hvis du har rettelser, tilføjelser eller andet, vil jeg blive glad for at høre fra dig. Skriv til mig
her

Der opstod kendte skudehandlerslægter, hvor hvervet gik i arv, og hvis medlemmer kunne blive meget velhavende efter lokal målestok.
Skudehandelen betød en kraftig velstandsforøgelse og stærkt øget samkvem i de pågældende egne, hvilket afspejledes i folks levevis og kan spores som en kulturpåvirkning mellem Norge og Nordjylland. F.eks. berettes, at norske børn kom til Thy under hungerperioden 1807-1814.
En af de vigtigste skudehandlerpladser var Klitmøller. Her havde i 1725 11 sandskuder hjemme, mens Vigsø og Stenbjerg havde 2 tilsammen. Skuderne var ofte ejet af flere personer i fællesskab, af og til også af købmænd fra Thisted. Langs bækken i Klitmøller lå 3 vandmøller : Vestermølle, Mellemmølle og Østermølle. Der er ingen tvivl om, at en stor del af deres produktion af mel, gryn m.m. gik til Norge. En del af Mellemmølle er stadig bevaret i ombygget stand, mens de to andre er henholdsvis skyllet bort af havet og revet ned. Ved kysten nord for bebyggelsen lå der pakhuse, hvor handelsvarerne blev oplagret.
Klitmøller var ikke et selvstændigt sogn, og i skudehandelens storhedstid måtte folk gå i kirke i Vester Vandet kirke. Her havde de deres egne pulpiturer, hvor de sad under gudstjenesten, og på kirkegården ligger flere skudehandlere begravet. I kirken står et enestående standur, som en kreds af skudehandlere forærede kirken i 1754.
Skudehandelen havde op- og nedgangstider, i vid udstrækning betinget af økonomiske og politiske forhold i landet og Europa som helhed. Den Store Nordiske Krig, Englandskrigene med forsøget på at lægge embargo på Norge, og tabet af Norge i 1814, havde alt sammen direkte indflydelse på skudehandelen. Dens endeligt i Thy var dog forårsaget af en naturkatastrofe: Gennembruddet af Aggertangen i 1825, hvorved det blev lettere at sejle ind i Limfjordens mere beskyttede farvand. Det indvarslede skudehandelens forsvinden i Thy, men her begyndte til gengæld Thisteds opblomstring med havnens anlæggelse i 1840.

Gå til næste side