1500                           1600                           1700                           1800                           1900                           2000                                           

Opdateret  16.04.20

Peder Hanssen Bomand (1) ca. 1500 - 1556

Vi ved ikke, hvem Peder Hanssens kone (2) var, eller hvad hun hed.
De fik fire børn:

Jørgen Pedersen Bomand (3) født 1536 død d. 9. januar 1574
Boelde Pedersdatter (4) død efter 1583. Bor hele sit liv på Brydegård hos lillebror Søfren.
Jens Pedersen (5) død efter 1583. Bor ligesom Boelde hos Søfren.
Søfren Pedersen (6) født 1540 død 1570, gift med Anne "Søfrens" (7), forpagter af matrikel 5,
Brydegård (i blå cirkel på kortet på næste side).

Lensmanden på Hagenskov hed dengang Reinholdt von Heydersdorf. Efter dennes død i 1544 giftede enken sig med Jens Nielsen Rotfeldt, som derved overtog godset. Om den nye Lensmand foretrak en af sine egne folk som slotsfoged, eller Peder Hanssen Bomand selv ønskede at fratræde vides ikke. Men vi ved, at Peder Hanssen Bomand i 1546 fik en del af godsets jord på den nordlige side af øen Helnæs i fæste. Han fik søndag d. 20 juni 1546 Kong Christian III's bekræftelse af fæstemålet. Han blev samtidig ansat som Hagenskovs foged over Helnæs og som tilsynsførende over skovene på Helnæs. Ved et besøg hos kongen, som opholdt sig på Koldinghus, fik Peder Hanssen følgende brev med hjem, nedskrevet af Johann Friis, landets "statsminister".

Johann Friis

Peder Hanssen Slotsfogitt   paa Hagenskouff, fikk Bref  som her epther følger:                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                               
Chriistian--- giøre alle vittherligtt, att thenne breffuiser, Peder Hanssen, haffuer nu wirrit her hoss os, mett ett oss elskelig Jens Rotfeldt, wor mandt, tiener oc Embidsmands paa wortt Slott Hagenskouffs, beseglet breff, ind hollendis, att handt haffuer undt forne Peder Hanssen aldt then Jordt paa helgeness, som skouffuen er affalden, oc gode mendtt nu nyligen, epther wor befalling, haffuer satt for sex ørtug rug, sex ørtug byg oc en fierding smør till aarlig Skyldt ther aff att giffue, - at haffue, nyde, bruge for saadan landgille, som forskreffuet staar, tha haffuer nu wij aff vor synderlige gunst oc naade undtt oc tilladt, oc nu mett thette wort obne breff under oc tillader, at forne Peder Hanssen maa oc schall haffue, nyde, bruge oc beholle forne Jordt paa hellenæs, som nu nyligen er sat for landgille, udij hans liffs tidt, oc saa længe handt leffuer; dog mett saadanne Skiel oc wilkordt, att handt schall upbøgge en godt gaardt paa forne hellenes, oc siiden then holle alle titt wedtt heffdt oc bygning, oc aarligen tiill gode rede yde oss oc Kronen paa hagenskouff vj ørtug byg, vj ørtug rug oc j fierding smør, oc ingen anden redsell ther aff att giffue. Oc schall handt wærre oss oc wore eptherkomere, Koninger udi Danmark, huldt oc tro, oc were wor lensmandt paa hagenskouff, then som nu er, eller her epther komendis worder,høriige oc lydige i alle maader, oc ey hugge, eller hugge lade, ud i nogen aff the skouffue, ther tiiligger, ydermere endt som wor lensmandt lader hannem uduise till syn frij nøttørftige Ildebrandt, giærdsel oc Bygningsstemmer, - oc schall hand haffue godt agtinge oc tiilsiunn mett, att wore skouffue, som paa forne hellenes liggendis ere, ey bliffue udi nogen maade forhugne.

                                      Datum Kolling Trinitati Søndag Anno MDXLVI.