|
|
|
|
|
|
Som dybest Brønd gir altid klarest Vand, og lifligst Drik fra dunkle Væld udrinder, så styrkes Slægtens Marv hos Barn og Mand ved Folkets Arv af dybe, stærke Minder. Din egen Dag er kort, men Slægtens lang; læg Øret ydmygt til dens Rod forneden; Årtusind toner op i Gråd og Sang, mens Toppen suser imod Evigheden!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vi søger Slægtens Spor i stort og småt, i Flinteøksen efter Harvens Tænder, i Mosefundets Smykke, plumpt og raat, i Kirkens Kvadre, lagt af brede Hænder. Hvert skimlet Skrift, hver skjoldet Alterbog har gemt et Gran af Slægtens Ve og Vaade; nu skal de røbe mig, hvad Vej jeg drog, og løfte mig en Flig af Livets Gaade. Af Jeppe Aakjær
|
|
|
|
|
|
|