|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1500 1600 1700 1800 1900 2000
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Det år, hvor Peder Hanssen Bomand starter byggeriet af sin gård, er der som så ofte før pest i landet. Netop dette år får kansler Johann Friis dedikeret et skrift om sygdommen af en yderst kompetent mand på dette område, nemlig lægen Christiern Torckelsen Morsing. Det bliver til en lille bog, som udgives i 1552. Den starter som følger:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Effter thi kære her Cantzeler den enige Gud aff sin gode vilge / haffuer nu hiemmesøgt voss met sit Riis Saa ath Pestelentze Regerer och er krafftige mange stedz her udi Landit / ath ingen kan vide sig tryg at vere ehuor han er eller vandrer
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Herefter følger en lang indledning, hvorefter lægen går over til at tale om, hvordan pesten (Pestilenzen) opstår:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nogle Tegen aff huilcke Pestelentze pleyer at komme:
Det Første er Nåår som Aarsens fire Tider som er Vinter / Vaar / Sommer oc Høsten icke haffue den skick som dem bør at haffue udi Kuld / Verme / Vaat oc Tiurt: Det andet er Naar som i den Maaned som kaldis October synis mange Stierneskud oc Ild standendis udi Lucten oc der effter kommer en kaald Sommer: Det Tredie er / Naar som Synden Vær oc Vesten Vær blæse længe om Høsten. Det Fierde er Naar som om Høsten ere mange dage mørckt vær och synis at det vil Regne / oc Regner dog icke: Det Femte er Naar det blæser Synden Vær oc er kaalt oc icke Regner. Det Siette er / Naar om Natten er stor kuld oc strax om dagen der effter kommer stor Hede: Det Siunde er Naar som skeer stor oc mangfoldig foruandling udi Været paa en dag: Det Ottinde er om Solene skin en dag klar. oc den neste dag der effter mørck och om det skeer offte: Det niende / Naar som effter Regn kommer strax ith het Solskin / oc der findis mange smaa Frøer som ere graa paa ryggen / oc haffuer atskillige farffuer under Bugen: Det Tiende Naar der fødis mange Fluer Myg Myrer / oc andre slige Orme som komme aff Raaden ting.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Med den viden, vi har i dag om denne og andre af datidens frygtelige sygdomme, er det let at
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Pestlæge. Det underlige "næb" er fyldt med duftende urter, der skal beskytte mod smitte, og pinden er til at prikke i patienten med.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
en mand som Christiern Torckelsen Morsing, men vi skal hele tiden huske på, at hvis ikke disse store, dygtige tænkere havde levet før os og arbejdet på at forbedre tingenes tilstand, ja, så var det jo os selv, der skulle leve med denne "uvidenhed", hvilket vi jo også stadig gør på rigtig mange områder.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|