Fra min barndom i Klitmøller
Af MARTIN JENSEN
MIT BARNDOMSHJEM 1) lå i den nordlige del af Klitmøller, aller yderst mod øst, næsten for sig selv, et meget gammelt og forfaldent hus, som min fader, Jens Christian Jensen 2), købte af sin moder, Dorthe Christensdatter Møll 3), - det var også hendes barndomshjem. Prisen for huset med besætning var ca. 1000 kr., som skulle forrentes og afdrages til faders 7 søskende samt til bedstemoder, der skulle bo på aftægt i den østre ende af huset. Det var i 1879, denne handel fandt sted.
I dette gamle Klitmøllerhus blev jeg født i 1887, og jeg husker ret tydeligt, hvorledes huset så ud og var indrettet, før det, da jeg var 6 år gammel, blev helt forandret.
-----------------------------------------
1 Martin Jensens fødehjem lå yderst mod øst i den nordligste del af Klitmøller. Ejendommen, der i matr. 1844 havde nr. 58 med et hartkorn på 0-0-3 3/4 hører til de ældste i Klitmøller og kan følges helt tilbage til matr. 1688, hvor den står opført som nr. 12 af Klitmøllers 18 matrikulerede huse med et hartkorn på 0-0-2-0, som er uforandret lige til 1844. I markbogen 1688 og matr. 1688 står Kongen opført som ejer, men fra o. 1700 blev stedet overtaget af Nebel for senere at gå over på private hænder. Som fæster nævnes 1688 Anders Olufsen Dragsbech, født o. 1642, død i Klitmøller 1724, søn af Oluf Christensen Dragsbech, der døde o. 1672 og var den første, man kender af navnet Dragsbech i Klitmøller. Anders Olufsen Dragsbech var skudeejer og skipper, og selv om han på ingen måde kom på højde med sin yngre broder, Klitmøllers rigeste mand, Poul Olufsen Dragsbech (o. 1647-1721), hørte han dog til den bedre stillede del af Klitmøllers befolkning. Naturligvis véd man ikke, hvilke forandringer huset har undergået i årenes løb, men der er dog adskilligt, der tyder på, at vi her i hovedtrækkene har et af de meget gamle skudeejerhuse for os, og et af de sidste, der kendes. Det er med sin usædvanlige længde på ca. 35 m et anseligt hus, og hele husets indretning, f.eks. forekomsten af en storstue, adskiller det fra de almindelige jordløse huse og vidner om, at her har været drevet landbrug og anden pladskrævende virksomhed.

Næste fæster var Anders Olufsen Dragsbechs ugifte datter Helle Andersdatter Dragsbech, født o. 1680, død i Klitmøller 1740. Efter hende nævnes Lars Jepsen, født o. 1707, død i Klitmøller 1780. Han var antagelig kommet fra et andet sogn, men var gift med en pige fra Klitmøller. I hartkornsspecifikationen 1778 står han endnu som fæster, og det er om ham, kirkebogen beretter, at han døde meget hastig, "da hand gik ud af sin Dør, og da hand faldt om blev indbaaret i Sengen gav kun 4 Aandedræt". Hans datter, Bodil Larsdatter, født i Klitmøller 1741, død sst. 1798, blev gift med en søn af Enevold Bertelsen i Holler (1707-1745), Jens Enevoldsen Holler, født i Holler 1742, død i Klitmøller 1812, stamfader til Hollerslægten i Klitmøller, og denne overtog svigerfaderens fæste og blev senere den første selvejer på stedet. Efter ham overgik ejendommen til sønnen Peder Jensen Holler, født i Klitmøller 1776, omkommet på havet 1817. Han fik skøde på ejendommen 1798, og af beregningsprotokollen 1813 fremgår det, at han ejede det sted i Klitmøller, der i matr. 1844 fik nr. 58. Næste ejer var Christen Jensen Kløvborg, født i Klitmøller 1793, død sst. 1849, søn af Jens Pedersen Broe, kaldet Kløvborg (1745-1823). Han fik 1821 af Peder Jensen Hollers enke skøde på huset, og det er ham, der står som den første i folketællingen 1845

for Klitmøller, hvor man netop er begyndt med dette hus. Her hedder han imidlertid hverken Broe eller Kløvborg, men "Christen J. Møll, 52 Aar, Enkemand, lever af sine Midler og sin Jordlod", - et typisk eksempel på disse undertiden ganske uforståelige forskydninger i slægtsnavnene, som har været så almindelige i Klitmøller. En datter af denne Christen Jensen Kløvborg, kaldet Møll, Dorthea Christensdatter Møll (se 3), blev gift med tømmermand Jens Andersen, som i 1846 fik skøde på ejendommen, og med deres søn Jens Christian Jensen (se 2), der fik skøde i 1880, er vi nået frem til landpost Martin Jensens fader.
2 Jens Christian Jensen, født i Klitmøller 1847, død sst. 1918.
3 Dorthea Christensdatter Møll, født i Klitmøller 1824, død sst. 1894. 1846 gift med tømmermand Jens Andersen fra Vorring i Nors sogn, død i Klitmøller 1875.
Efter hukommelsen har jeg prøvet at tegne en skitse af husets grundplan, og selv om der naturligvis er mangler ved den, er den nok i hovedsagen rigtig. Huset forekommer vel nutidsmennesker noget aparte, men sådan var flere af de helt gamle huse i Klitmøller indrettet. Som andre enlængede huse lå det i retning øst-vest med beboelsen mod øst, længst væk fra den barske vestenvind. I det gamle hus gik man ind ad yderdøren med træsko på, og på de slidte, skurede trægulve i gang og dagligstue var der strøet sand. Loftshøjden var sådan, at en voksen mand af almindelig højde kunne stå ret, i hvert fald mellem bjælkerne. Dørene var lave, de havde de almindelige mål i sådanne gamle huse, 2 alen 11 tommer, så der var et ret stort stykke mur over dørene. Malingen var en egen slags rødt, som man endnu undertiden kan se på gamle møbler. Bordet og den faste bænk i dagligstuen var også i det rødlige. Det var nu mest sovekammeret, vi var i, der var der også fast bænk foruden nogle få stole, men jeg mindes ikke, om der i det hele taget var maling på disse møbler, den var vist slidt af. I sovekammeret var der to senge, den ene gik med halvdelen ind i "udskåret". I nordsiden fandtes en lille bilæggerovn med træfod. I køkkenet var det meste af gulvet ler, resten brændte sten. Bryggerset havde flade havsten til gulv, men her var ikke stor gulvflade, da bagerovnen tog størstedelen af pladsen, især da der også skulle være plads til fladtørv både bagom og på den modsatte side af ovnen. Der kom vi børn imidlertid sjældent, for der boede "Højser" 4), som var alle børns skræk, men når vi ikke så den vej, men straks tog sigte på bedstemoders kamre, var det hele ikke så farligt, dog foretog man sig ikke den slags udflugter efter mørkets frembrud.
På den anden side yderdøren og gangen var storstuen, uden andet indbo end en dragkiste, et bord og et skab. Det var med storstuen som med dagligstuen, de havde ingen særlig anvendelse til daglig, kun den ene alkove i dagligstuen blev benyttet til sovested for et par børn.
Moder vævede en del til hjemmebrug, og så havde væven plads enten i dagligstuen eller storstuen. Fra storstuen var der dør til laden og herfra igen indgang til stalden, der havde 2 båse til, køer, men ingen til heste. Fra laden var der opgang til loftet over storstuen, men der måtte vi børn ikke så gerne komme, for loftsbrædderne var ikke så solide, som ønskeligt var, men det var nu en oplevelse at komme derop, for der lå mange rare ting, bl.a. en del  ko-seletøj, - der må jo være brugt køer som trækkraft engang i tiden.
-----------------------------------------
4 "Højser" var den over hele Thy kendte politibetjent i Thisted Hanivald (med v) Christian Frederik Heuser, født i Fredericia 1836, død i Thisted 1903. Han var officer i hæren fra 1856 til 1864, deltog i krigen 1864 og var i besiddelse af flere hæderstegn derfra, som han senere bar på sin politiuniform. Efter krigens afslutning blev han grænsegendarm og kom derefter ca. 1880 til Thisted, hvor han først var landbetjent, senere eneste politibetjent i selve Thisted. Heuser, der havde en imponerende stemme, som kunne høres fra den ene ende af byen til den anden, var både agtet og frygtet, ikke mindst det sidste, og blev af fædre og mødre viden om brugt som skræmmebillede overfor børnene. Han var gift 3 gange og havde 5 børn i disse ægteskaber. (Jvfr. oplysninger, som venligst er fremskaffet af politibetjent V. Foged Politigården, Thisted).

Malingen udvendig var mest grøn, men det var vist fra en forholdsvis nyere tid. Muren for stuerne var gulkalket, det øvrige var næsten uden kulør. Taget var af rugstrå, flere steder lagdelt med lyng for at spare på rughalmen. En del af tagspærerne nærmest skorstenen var sorte, som om der engang i tiden havde været lyre.  (fortsættes på næste side)

Gå til næste side