|
Kirkebog for Vester Vandet sogn 1691-1731:
Fortegnelse p. de Uegte-fødde i Westervandet Sogn.
Anno 1692 d. 19 Nov. om afftenen fødde Margrete Christensdatter Odde it levendis u-ecte drenge barn, hvilchet hun selff strax effter fødselen myrdede, oc udlagde hun til sin barne Fader Peder Nielsen Schinderup paa Søegaard i Nors Sogn. Anno 1693 d. 7. Februarii døde Margrete Christensdatter Odde for sverd for sin misgiernings shyld, hendis ald. 27 Aar 4 maaneder oc 1 dag.
Klitmøller-pige henrettet i 1693 Af Knud Mortensen.
Det var et meget usædvanligt brev, som præsten i Øster og Vester Vandet sogne i 1692 skrev til amtmand Jørgen Scheel Due. Præsten, Peder Roelsen, satte det sidste punktum onsdag den 23. november 1692.
Brevet satte retsmaskineriet i gang, og vi kender brevets indhold fra Hillerslev-Hundborg Herreds tingbog. hvor det blev citeret et par uger senere. Af brevet fremgår det, at Margrethe Christensdatter Odde i Klitmøller havde ombragt sit spædbarn lørdag aften d. 19. november. Hun havde født barnet i løndom og gravet det ned i sandet. Barnet var - for at bruge præstens ordvalg - avlet i hor. Margrethe Odde havde til huse hos Niels Broe, hvor man om mandagen opdagede, at hun havde født. Ikke mindre end fem koner blev tilkaldt, og et langvarigt forhør begyndte.
Efter lang tids benægtelse gik Margrethe Odde til bekendelse, og tirsdag morgen gik hun med to af konerne til stedet, hvor hun havde gravet barnet ned. Liget blev gravet op og bragt med tilbage.
Margrethe Odde beskrives af præsten som en fattig stakkel, som har arbejdet hist og her for føden og ikke haft fast bopæl. Sommetider har hun opholdt sig på Søgård i Nors, sommetider i Klitmøller eller i andre sogne.
Amtmanden reagerede hurtigt. Allerede samme dag, onsdag d. 23. november, sendte han en skrivelse til herredsfoged Emmerich Erichsen og bad denne om "straks at gøre den anstalt", at Margrethe Odde ikke forsvandt, inden hun var stærk nok til at stilles for retten. Dagen efter tog herredsfogeden sammen med Christopher Nielsen ud til Klitmøller, hvor de afhørte Margrethe Odde.
Forhør og rettergang
Herredsfogeden og hans medhjælper traf Margrethe Odde hos Niels Broe, hvor liget af barnet også var. De kunne konstatere, at det var et drengebarn. Margrethe fortalte, at hun havde født drengen "vester i klitbakkerne", og at der ingen mennesker var hos hende. Da hun blev spurgt, om barnet var levende født, svarede hun, at det havde grædt to gange efter fødslen. Hun bekræftede, at hun havde begravet barnet
levende i sandet.
Margrethe Odde forklarede, at Peder Nielsen Schinderop fra Søgård var far til barnet. Han var uvidende om hendes forehavende, og hun havde også "dølget" for ham, at hun var frugtsommelig. Han havde endda spurgt hende og sagt, at han nok skulle påtage sig skylden.
Den 6. december blev Margrethe Odde bragt til Thisted, hvor hun blev indlogeret hos byens tjener (politibetjent). Samme dag gentog hun sin tilståelse ved Herredstinget, hvor der var vidneafhøring. Stævnet var de fem koner, som havde overværet Margrethes første tilståelse. Desuden var indkaldt Margrethes bror, Chr. Christensen Odde, Klitmøller og den udlagte barnefader, Peder Nielsen.
Det allerede beskrevne sagsforløb blev bekræftet i retten. Det fremgik, at Margrethe Odde under vidners nærværelse selv havde gravet liget op og i sit skørt båret det til Niels Broes hus. Her havde synsmændene Jens Jensen Broe og Niels Andersen Broe synet liget og ikke fundet ydre beskadigelser.
Næste tingmøde blev afholdt d. 13. december.
Margrethe Odde havde ingen indvendinger mod anklageskriftet, og Jens Roedsted begærede på amtsforvalterens vegne dødsdom over hende.
I et brev dateret "Thisted Bisgaard den 28. december 1692" udstedte amtmanden direktiver for sagens videre forløb. I amtsforvalterens fravær bemyndiges hans fuldmægtig Peder Thommesen til at forberede henrettelsen og sørge for, at Margrethe Odde "vorder bevogtet med fængsel og vagt". Skarpretteren i Aalborg skulle bestilles, så han kunne være fremme, når dommen skulle eksekveres, så "hun ikke for længe skal hensidde hans Majestæt til des større udgift".
Ved retsmødet d. 10. januar 1693 blev Margrethe Odde udspurgt om endnu et dødsfald. Peder Thommesen ville vide, hvad der var sket med hendes første barn, og hvem der var far til det. Margrethe svarede, at faderen var Ole Pedersen Ringgaard, som dengang tjente på Nebel. For tre år siden "belå" han hende på Søgård. Barnet, en dreng, havde hun ligget ihjel mod hendes vilje, da det var fem uger gammelt. Det var foregået i Terkild Andersens hus ved Klitmøller, og hun havde udstået kirkens disciplin.
Efter at anklageskriftet var læst op, blev der spurgt tre gange, om Margrethe Odde eller nogen på hendes vegne havde noget at fremlægge til nærmere oplysning af sagen eller ønskede sagen appelleret til højere ret. Fangen svarede, at hun ville lide for sine gerninger. Herefter dømte dommeren og de otte udpegede mænd Margrethe Odde til døden. Halshugningen fandt sted d. 7. februar i Thisted, formentlig på retterstedet ved Østerbakken.
Med henrettelsen af Margrethe Odde var sagen imidlertid ikke slut. Flere retsmøder og især udsatte retsmøder præger retsprotokollen i forbindelse med sagen mod Peder Nielsen, der var udlagt som fader til Margrethe Oddes barn. Han blev den 21. marts idømt en lejemålsbøde på 24 lod sølv, men endnu i maj måned verserede sagen stadig i retten.
(Kilde: Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1994, side 81- 84).
|
|
