1500                           1600                           1700                           1800                           1900                           2000                                           

Opdateret  16.04.20

Morten Christensen Kløvborg 1595 - 1646

VANG KLIT
Et blad af sandflugtens historie
LANGS HAVSIDEN AF TY ligger en 4-5 km bred vildmark, som står i den stærkeste modsætning til det frugtbare, tæt bebyggede land længere inde. Den kaldes klitten, og den har sin egen natur. Inderst ligger en række klitbjerge, sander, der nu mange steder er beplantet, derefter kommer vide, flade strækninger, sletter, med heder, moser og lavvandede søer, vande, mellem lange, smalle, øst-vestgående lave sandvolde, rimmer, og længst ude endnu en række klitter, havbakker, bevokset med klittag og andre klitplanter.
Når man kommer fra det travle land ud i ødemarkens vidunderlige fred og stilhed, er det som man kommer til en helt anden tidløs verden. Man har en følelse af, at sådan har her altid været, og sådan vil der blive ved at være.
Men så husker man på de gamle beretninger om sandflugt og begynder at fantasere om, hvordan sandet i gamle dage føg ind over landet og begravede skove og frugtbare marker, byer og herregårde, og man ønsker, at man kunne grave noget af det frem igen.
Det kan man på en måde - i arkiverne. Især for Vang klits vedkommende kan gamle dokumenter fortælle noget. Om gårde og huse, om folkene, der boede herude, og om den skæbne, der ramte dem og deres boliger.
I 1683 var der 19 bebyggelser i Vang klit:
1. Hofve (Hove), en enestegård, beboes af Niels Poulsen, tjener (fæster) til Ørum slot.
2. Søren Christensen Thuiid (Tveder), boelsmand, Ørum tjener.
Ellers er det et afbygge fra Hove.
3. Gurup, hvorpå bor Mette Jensdatter, som er en fattig pige og forleden år måtte flytte sin jordhytte formedelst sandflugtens overhånd og ved ej, hvor snarlig hun skal til igen at flytte.
4. Nok vestenfor i sandflugten bor en fattig pige, der er halt og syg, har intet at så på, men alene lever af det, som Gud og godtfolk hende vil meddele og give. Hendes navn er Margrete Graversdatter. Tjener til Ørum.
5. Jens Andersens øde hus, kaldes Kløgborg (Kløvborg). Samme mand blev druknet for 3½ år siden udi havet, hvorover konen har forflyttet sig fra stedet og huset, hvor nu ingen folk er udi og stander ganske øde.
6. Christen Jensen, Kaarsborer (Korsborer) kaldes huset og bolet.
7. Iver Christensens hus, kaldes Kochedal (Kokkedal), Ørum slots tjener. ½ bols værsted (bolig).
8. Trab, en enestegård, bebos af Laurits Christensen Trab.

9. Schurup, hvorpå bor en enke, hvis mand og søn druknede på Vesterhav for 4 år siden.
10. Offuergaard (Overgård) som er øde og manden fordrevet af huset formedelst sandets overskyllelse.
11. Anders Madsen, husmand. Huset kaldes Int (Inte). Tjener til Ørum.
12. Christen Overgårds hus, hvorudi enken bor. Tjener til Ørum.
13. Jens Nielsen Rächbye (Rækkeby), præstens husmand.
14. Povl Christensen Hoffkier (Hovekær), husmand. Tjener til Nystrup.
15. Povl Christensen Hoffkier (samme mand som ovenfor),husmand. Tjener til Jørgen Nielsen i Diarnes (Djernæs).
16. Christen Knudsen, husmand. Tjener til Jørgen Nielsen i Djernæs.
17. Niels Nielsen Oukier (Åkjær). Tjener til Jørgen Nielsen i Djernæs.
18. Erik Jørgensen, husmand. Huset kaldes Hoffkier (Hovekær). Tjener til Jørgen Nielsen i Djernæs.
19. Ole Sørensen ved havet er en blinder mand, skal svare, om han havde noget at give af, til itzige (nuværende) amtmand, velb. Jørgen Scheel Due. Ingen sædeland, men en ringe kålhave. Har intet at leve af, uden hvad Gud og godtfolk vil give ham.

Kløvborg:  ( www.thisted-bibliotek,dk  derefter "Lokalhistorisk arkiv", "Historisk Årbog". Se årbog 1963, Vang Klit)                                       
I jordebog 1637 nævnes Morten Christensen i Kløuborg mellem husmændene i Vang sogn. 1645 strandede et skib mellem Klitmøller og udløbet af Vangs å. Der blev lidt ballade, og der kom en retssag ud af det. I den nævnes Morten Christensen i Kløgborg og sønnen Christen Mortensen, som nok er den skipper Christen Kløvborg af Vang sogn ved klitmøller (d.v.s. klitmøllerne ved Vangs å,), der nævnes i Thisted toldregnskaber 1668. Han boede i Kløvborg 1664 (Christen Klefbore). Den Mette Christensdatter i Cloubore, der nævnes i jordebogen 1651, er sikkert hans moder.
Han blev dog ikke boende i Kløvborg. I et mandtal 1677 for Tvorup sogn er Christen Mortensen i Klöufbore opført som fæster af en gård i Tvorup. Han må have været velstående, da han svarer af 3 ildsteder. I samme mandtal for Vang sogn nævnes Jens Andersen i Klöufbore, og markbogen for Vang sogn 1683 siger, at Kløvborg beboedes af Jens Andersen, tilforn af Christen Klefbor, og at den nye fæster var druknet på havet for 3½ år siden, hvorfor konen havde forladt huset. Det nævnes ikke siden, men den gård i Tvorup, som Christen Kløvborg flyttede til, blev siden kaldt Kløvborg, og et hus i Klitmøller i Vester Vandet sogn kom også til at bære navnet. Det skete ikke så sjældent, at navne på gårde og huse vandrede fra et sted til