1500                           1600                           1700                           1800                           1900                           2000                                           

Opdateret  16.04.20

Jørgen Pedersen Bomand (12) 1579 - 1638

Jørgen Pedersen Bomand har muligvis aldrig været i København - det var dengang en rejse på en ugestid - men hvis han har været der, har han måske set arbejdet med at anlægge vandledninger, og hvem ved, MÅSKE har han stået og set på nedlæggelsen af det stykke af Christian d. 4.s ledning, hvoraf vi har en skive, som farfar har fået af Nationalmuseet i bytte for noget andet.

De første vandrender (trævandrør) blev ført ind i hovedstaden i 1580, hvor de endte som tre springvand, et på Gammeltorv, et i Købmagergade og et på Amagertorv. På den tid var det yderst påkrævet at få godt rent vand tilført byens borgere, der hidtil havde måttet bruge vand fra de mange brønde i byen. Disse var efterhånden stærkt forurenede, og vandet smagte ilde. Snavs fra opfyldninger, tilløb fra møddinger, latriner og rendestene forpestede vandet og gjorde folk syge. Brøndene blev dog ikke overflødige, det var godt at have vand på stedet, hvis vandløb og vandledninger frøs til. Ligeledes var København en befæstet stad bag volde, og hvis en fjende belejrede byen, kunne den udefra kommende vandforsyning blive afbrudt. Endvidere var brøndene yderst nyttige i forbindelse med brande, et faktum kongemagten til stadighed indskærpede byens borgere, f. eks. i Christian IV´s brandforordning fra 1643, hvor kongen bød, at alle byens brønde skulle "forfærdiges og med pumpe udi vedligeholdes".
Det vides ikke med sikkerhed, hvorfra vandet i 1580 blev hentet, men formodentligt var det fra Emdrup sø, der i fugleflugt ligger ca. 5 km fra og omkring 9 meter højere end Gammel Torv, hvilket har givet et vist tryk

Tilbage til forsiden

De to slægter

Specielt om
Slægten fra Thy,
Hanherred og
Vendsyssel

Hvis du har rettelser, tilføjelser eller andet, vil jeg blive glad for at høre fra dig. Skriv til mig
her

Projektet kom til at koste byens borgere 3000 daler og kongens vandkunstner, mester Hans Meisse forestod arbejdet. Poul Kleinsmed leverede 1.513 jernbøsninger til at samle trærørene med og en stor nøgle, "hvormed man omskruer kobberhanen på kumten, når vandet ikke skal løbe". De gennemborede træstammer, vandrenderne, blev benævnt pipholt, pibeholt eller piberør, og træet til dem blev bl.a. hentet på Gotland. Til at føre tilsyn med og vedligeholde hovedrenden havde man en brøndmester, som også kaldtes vandmester eller vandkigger.
I forbindelse med uregelmæssigheder i vandforsyningen foreslog tre af byens borgmestre i 1630, at man anlagde to render fra Emdrup sø, sådan som "vores gode gamle forfædre før os så vel haver begyndt og vejen vist".

Trods springvandet var behovet for frisk fersk vand stort, specielt til de mange små bryggerier, og derfor greb man til at hente vand fra voldgraven omkring byen samt fra Peblingesøen og Sortedamssøen lige uden for byen. Da der ikke var noget fald på vandet, blev det kaldt pumpevand.

Første gang pumpevandet omtales er i 1609, men antageligvis har man allerede i det 13. århundrede kendt til en form for pumpevand i byen, som blev hentet fra en nærliggende grav med opstemmet vand.
Omkring 1600 dæmmede man Peblingesøen og
Sortedamssøen op, så man kunne komme ned under vandspejlet, og tilløbet til byen kunne indrettes derefter. I 1630 var et halvt hundrede gårde tilsluttet pumpevandet Ligeledes blev pumpevandet ført frem til posten på Gammeltorv, som med en rende af bly blev forbundet med posten på Amagertorv. Derved var disse poste dækket ind både med spring- og pumpevand. På den tid var indbyggertallet i København ca. 30.000. Christian IV lod i 1609 en springvandsfigur opstille på Gammeltorv, hvor den står endnu. Den forestiller en nøgen kvinde med et spædbarn på armen og en lille dreng ved sin side. Den gang som nu stråler vandet ud af hendes bryster og drengens lille lem. Sådan har det ikke været altid. I 1860 hvor tidsånden var mere snerpet, blev disse tre åbninger tilloddet. Først efter 2. verdenskrig blev de

København 1649

Gå til næste side